Der har altid været billeder af mennesker. Kunsten er fuld af dem. Vi laver billeder af os selv, som vi ville ønske, vi så ud. Eller som vi tror, vi ser ud. Eller vi laver kroppen om, tager solarium, farver hår, barberer, klipper, implanterer. Nye bryster i silikone, store muskler fra anabolske steroider. Vi former os selv efter et ideal.
Venus kaldes hun efter den græsk-romerske kærligheds- og frugtbarhedsgudinde. Fordi den lille statuette er fundet i Willendorff i Østrig kaldes hun "Venus fra Willendorff". Den er ca 25000 år gammel, og man går ud fra at den er en frugtbarhedsgudinde, der skulle give børn og føde til den stenalderstamme, der havde den. Der er fundet tilsvarende rundfede statuer andre steder i Europa.
Den klassiske periode i Grækenland er 480-336 f. Kr. Mænd skulle være frie, atletiske og stærke, så de kunne gå i krig for deres bystat. De to bronzestatuer fra Riace i Syditalien er efter al sandsynlighed originale græske statuer fra denne periode. De har begge båret spyd og et tungt skjold på armen. Marmorstatuen nedenunder er en romersk kopi, udført efter den græske original. Den kaldes "Spydbæreren" - på græsk Doryphoros.
Romerne fortsatte på mange måder den græske tradition. Når Kejser Augustus skulle fremstille sig selv, var han også en klassisk ungdommelig atlet, dog iklædt harnisk. Ikke meget tyder på at han så sådan ud i virkeligheden.
Med Kristendommens sejr i 331 e. Kr. er det ikke længere sagen at betone det kødelige og kropslige. Herskere og hellige personer bliver afbildet med store, udtryksfulde øjne og uden kropslighed. Herunder er Konstantin den Store, der gjorde kristendommen til statsreligion.
Her er det en mosaik fra Ravenna, der viser Kejserinde Theodora omgivet af hofmænd og kvinder. 546 e. Kr.
Renæssancen i Italien (1420-1527) er et brud med denne mangel på kropslighed. Sandro Botticellis Venus fra 1486 er nøgen og hendes lange hår smyger sig om kroppen.
Men denne menneskeskikkelse er også fuld af harmoniske talforhold, først og fremmest det gyldne snit. Fra foden til navlen har vi store gyldne snit og fra navle til isse, lille gyldne snit.
Barokken (1600-1750) er en ny tid. Knaphed på føde gør at kun de rige er velnærede. Derfor er det smukt at være fed. Se her Pieter Paul Rubens' billede af Venus ved spejlet.
Den franske konge Louis 14. dannede mode over alt i Europa. Selvom han også førte krig, så var det meget vigtigt for ham at vise hvor fint og dannet et menneske han var. Han elskede at danse, og derfor står hans fødder i en dansestilling, og derfor viser han sine velformede ben.
Billedet er malet af Hyacinthe Rigaud, 1701.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar